Celleterapi med betaceller fra en donor. (1) En rask bugspytkirtel fjernes fra en nyligt død eller hjernedød donor. (2) Betacellerne isoleres fra bugspytkirtlen, ved at bruge et enzym, der løsner alle cellerne fra hinanden. (3) De isolerede celler indsprøjtes i portalvenen på diabetes-patienten.

Hormonet insulin, der som led i stofskiftet er med til at omdanne glukose til glykogen i kroppen, produceres i såkaldte betaceller. De ligger i grupper på 1.000-2.000 celler på de langerhanske øer (ordet insulin er afledt af insula, det latinske ord for ø) i bugspytkirtlen. Der er cirka en million langerhanske øer i bugspytkirtlen.

Sådan ser det i hvert fald ud hos raske mennesker, men hos personer med type 1-diabetes forveksler kroppens immunforsvar de små øer med trusler udefra og ødelægger dem, så de ikke længere kan producere insulin. Insulin-producerende celler (grønne og røde) i bugspytkirtlen dannes i tæt kontakt med rørsystemet (blåt). ”Det viser sig, at signalmolekyler - den såkaldte epidermal vækstfaktor (EGF) - både styrer dannelsen af rør og af betaceller gennem ændringer i cellernes retningssans. Ved at påvirke udviklingen af stamceller til insulin-producerende betaceller i bugspytkirtlen, kan forskningen bane vej for en effektiv behandling af diabetes.

Betaceller i bugspytkirtlen

Det producerer også insulin, et hormon der hjælper med at regulere blodsukkerniveauet. Cellerne, der producerer insulin, kaldes betaceller. Disse er placeret i øerne i Langerhans, et sæt strukturer i bugspytkirtlen. Insulin-producerende celler (grønne og røde) i bugspytkirtlen dannes i tæt kontakt med rørsystemet (blåt).

Forskere har med en ikke-invasiv undersøgelsesteknik været i stand til at finde ikke-aktive betaceller i bugspytkirtlen hos personer med type 1-diabetes. Det har ellers været antaget længe, at immunforsvarets angreb på egne celler fuldstændigt ødelægger alle betaceller i bugspytkirtlen hos personer med type 1-diabetes, men det ser altså ud til, at nogle celler alligevel overlever.

Bugspytkirtlen er en aflang, tynd kirtel, som ligger på tværs lige bag og nedenfor mavesækken. Bugspytkirtlen har to hovedfunktioner: Producere enzymer, som er nødvendige for at tarmen kan fordøje - nedbryde - maden. Her fungerer leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen i et tæt samarbejde Autoimmun diabetes, også kaldet type 1-diabetes, skyldes at kroppens egne immunceller angriber de insulin-producerende betaceller i bugspytkirtlen, som derfor ikke længere fungerer, som de skal. Derfor er patienter med sygdommen nødt til at tage daglige indsprøjtninger med insulin for at holde styr på deres blodsukker.

Insulin produseres i betaceller, mens glukagon produseres i alfaceller. En type celler i de langerhanske øer i bugspytkirtlen, der producerer hormonet

Insulin er livsvigtig for diabetespatienter, der derfor får det tilført i nøje afstemte doser i flere daglige indsprøjtninger.

Derefter indopererer de cellerne i en person med diabetes for at erstatte de ødelagte betaceller og dermed kurere sygdommen. Sygdommen skyldes, at diabetikeres immunsystem ødelægger bugspytkirtlens insulinproducerende betaceller.
Tik tok online

jan 2018 er en medvirkende årsag til udvikling af type 1 sukkersyge, hvor kroppen angriber sine egne insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. 13. okt 2014 Diabetes type 1 er en auto-immun sygdom, dvs. at det er kroppens eget immunforsvar, der angriber og ødelægger betaceller i bugspytkirtlen.

I 2017 viste DiRECT-undersøgelsen (Diabetes Remission Clinical Trial), at type 2-diabetes kan reverseres hos nogle voksne ved at følge et intensivt vægtstyringsprogram. Insulin er et hormon, der bliver produceret af de såkaldte betaceller i bugspytkirtlen. Hvis betacellerne er defekte, udvikler man diabetes. Insulin er livsvigtig for diabetespatienter, der derfor får det tilført i nøje afstemte doser i flere daglige indsprøjtninger.
Rusta loddekopinge

Betaceller. En type celler i de langerhanske øer i bugspytkirtlen, der producerer hormonet insulin. Blodsukkerapparat. Måleapparat, der måler mængden af glukose i blodet. Bugspytkirtel. Organ i bughulen, der producerer hormonerne insulin og glukagon og fordøjelsesvæsker. C-peptid. Et protein, der produceres sammen med insulin.

Insulin frisættes fra bugspytkirtlens betaceller til blodet, så snart energigivende stoffer fra føden er optaget i blodet. Stigning i koncentration af glukose efter fødeindtagelse er den vigtigste stimulator af insulindannelsen i bugspytkirtlen. Symptomerne på betændelse i bugspytkirtlen hos hunde kan være: fra mavetarmkanalen ses at hunden kaster op og kan have diarré. Der er også tegn på smerter fra bughulen. De er sløve og vil ikke spise.